Behandling med hollistisk menneskesyn

Akupunktur er en ca. 5000 år gammel kinesisk behandlingsform, som bygger på et hollistisk menneskesyn. Det betyder, at man til enhver tid forsøger at behandle det hele menneske og ikke kun symptomerne.

I de seneste år har behandlingsformen vundet stor udbredelse i Danmark, idet flere og flere mennesker oplever gode resultater med denne behandlingsform. 

En akupunktør bliver konsulteret af mange mennesker med mange forskellige symptomer. Det kan f.eks. være astma/allergi, fordøjelsesproblemer, hormonelle problemer, smerter, stress, sportsskader, migræne, højt blodtryk m.m.

Da alle disse lidelser i den traditionelle kinesiske akupunktur betragtes som en ubalance af energi, kan behandling med akupunktur gavne stort set alle ubalancer, så længe nedbrydningen af kroppens væv ikke er for omfattende.

En del mennesker anvender også akupunktur for at vedligeholde en god sundhedstilstand, samt som en forebyggende behandling.

Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer, som det skal, bliver der en ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed.

Zoneterapi hjælper ofte til genoprettelsen af balancen.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, kan det skyldes, at kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer kan jeg påvirke organerne til en bedre funktion og dermed genoprette kroppens balance.

Mange bruger zoneterapi, selv om de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og benytter zoneterapien som forebyggende behandling.

Reaktionerne kan være forskellige.

Enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand.

Det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle.

Hvis du har en sundhedsforsikring, enten via dit arbejde eller privat, er der stor mulighed for, at forsikringsselskabet vil bevilge dig et vist antal behandlinger til afhjælpning af dit problem. Men de stiller det krav, at du skal behandles af en RAB-behandler (Registreret Alternativ Behandler)

RAB er en beskyttet titel. Denne titel gives kun til behandlere, som lever op til en række krav, Sundhedsstyrelsen har stillet til uddannelse, etik og god klinisk praksis.

Akupunktur og zoneterapi er begge meget velegnede behandlingsformer i forbindelse med allergi.

Behandlingerne kan reducere eller helt fjerne:

Øjen-, øre- og næsesymptome.Træthed. Dit immunforsvar vil blive styrket, og du vil opleve en bedre balance i din krop.

Selv om dine symptomer allerede er startet, er det ikke for sent at påbegynde en behandling!

Baggrund

RAB Jonna Vigh er uddannet zoneterapeut og akupunktør. I en topmoderne klinik i hjertet af København tilbydes akupunktur og zoneterapi. Jonna Vigh er desuden erhvervszoneterapeut og arbejder som akupunktør i Statsministeriet

Tags: akupunktur, zoneterapi, smerter, angst, allergi

Referer denne artikel:

APA style: Jonna Vigh (05 Feb 2011). Behandling med hollistisk menneskesyn fra Samling af fag-artikler. Fundet 24 Jun 2019, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/behandling-med-hollistisk-menneskesyn-125/

Harvard style: Jonna Vigh (2011) Behandling med hollistisk menneskesyn [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/behandling-med-hollistisk-menneskesyn-125/ Accessed 24 Jun 2019

MLA style: Jonna Vigh. "Behandling med hollistisk menneskesyn" Samling af fag-artikler 05 Feb 2011. far-artikler.dk. 24 Jun 2019. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/behandling-med-hollistisk-menneskesyn-125/>