Er alle slankekure basalt set ens?

På hjemmesiden www.godslankekur.dk er jeg gået i gang med at beskrive de mest gængse slankekure på en kort og overskuelig måde, for at give læseren et hurtigt overblik over de forskellige mest populær metoder til at slanke sig. Det har været noget af en øjenåbner at læse sig igennem de forskellige bøger om de enkelte slankekure.

Hver gang du giver dig i kast med en ny type slankekur er den typisk beskrevet i bogen som banebrydende på den ene eller anden måde. Enten fordi den bygger på 20-30 års erfaring fra nogle af de klogeste hoveder i branchen (Verdens bedste kur, Dukan kuren) eller fordi den bygger på revolutionerende ny forskning, som ikke har været tilgængelig før nu (5:20 kuren, verdens bedste kur). I andre tilfælde er tesen at kuren bygger på helt åbenlyse principper som ligger kodet i vores gener og er ufravigelige (blodtypediæt, Stenalderkost) på baggrund af menneskets genetiske kode og vores udvikling gennem årtusinder.

Sjovt nok viser det sig derefter at stort set alle populære slankekure indeholder præcis samme kostråd. Ikke nok med at indholder af de populære slankekure er det samme. De er også stort set enslydende med de slankekure og kostanbefalinger som udgik i populære bøger for 10 og 20 år siden. Det er som om slankeindustrien er fuldstændig cyklisk og blot gentager de samme banale kostråd med en nye "videnskabelig" baggrund hver 5. eller 10. år.

Så lad os se på de basale principper:

1) Spis mere protein.

LCHF anbefaler mere protein og færre kulhydrater (og mere fedt), Verdens bedste kur anbefaler mere protein (25 % af dagligt energiindtag ), Tilhængerne af stenalderkost anbefaler mere protein i form af masser af kød. Den meget populære Dukan diæt anbefaler stort set at man lever alene af protein i angrebsfasen, og i de efterfølgende faser er der stadig fokus på protein.

2) Lav glykæmisk indeks kulhydrater

Det glykæmiske indeks angiver hvor hurtigt en given kulhydrat får dit blodsukker til at stige. Da vi gerne vil have stabilt blodsukker, og store udsving heri linkes til overvægt, gælder det om at spise kulhydrater med så lav påvirkning af blodsukkeret som muligt (altså med lavt glykæmisk indeks). Det er i bund og grund det samme som da dine forældre fortalte dig at du skulle spise grøntsager i stedet for frugt og at det drejede sig om at få komplekse kulhydrater frem for simple kulhydrater. Du skal altså spise spinat, blomkål, broccoli i stedet for pasta og ris. Revolutionerende, ikke sandt?

3) Yada yada yada

Her skulle man så tro at der ville komme et punkt 3, 4, 5 ,6 og så videre. I praksis har vi dog allerede gennemgået de basale principper som går igen i LCHF, Verdens bedste kur, Dukan kuren, Stenalder kost og mange mange flere.

Med andre ord: Du behøver ikke købe en ny slankebog hvert år. Hold fast i hovedsagelig at spise meget relativt magert kød kombineret med farverige grøntsager (kål, broccoli, tomater, rødbeder), og hold igen med de hvide kulhydrater (sukker, ris, pasta, kartofler), så falder vægten ganske af sig selv.

Baggrund

Tags: Sund kost, slankekur, Stenalderkost, LCHF, Dukan kuren, Verdens bedste kur

Referer denne artikel:

APA style: Feynman2 (31 May 2014). Er alle slankekure basalt set ens? fra Samling af fag-artikler. Fundet 12 Dec 2018, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/er-alle-slankekure-basalt-set-ens-1021/

Harvard style: Feynman2 (2014) Er alle slankekure basalt set ens? [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/er-alle-slankekure-basalt-set-ens-1021/ Accessed 12 Dec 2018

MLA style: Feynman2. "Er alle slankekure basalt set ens?" Samling af fag-artikler 31 May 2014. far-artikler.dk. 12 Dec 2018. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/er-alle-slankekure-basalt-set-ens-1021/>