Storbyferie i Chiang Mai, Thailand

En ferie for voksne

Storbyferier er og bliver ikke ferier for børn. Chiang Mai er en oplagt feriedestination for en romantisk storbyferie, for unge mennesker, for folk der er interesseret i kultur, historie samt moderne liv og teknologi, for folk der elsker god mad, flotte bygninger, et pulserende storbyliv, spændende muligheder for shopping, men det er ikke just stedet for små børn. Der er masser af oplagte muligheder for ferie i Thailand med børn, ikke mindst er de lækre strande og øer perfekte for børnefamilier, men storbyerne er nok ikke den sjoveste oplevelse for små børn, dog skal det siges, at vil man opleve en storby imens man er på ferie med børnene, er Chiang Mai nok lidt mere børnevenlig end Bangkok.

Udforsk bylivet i Chiang Mai

I Chiang Mai er der rig mulighed for at få en sjov aften i byen. Er du til til jazz, blues, hiphop, reggae, techno eller pop? Ja så kan du med garanti finde et super sjovt og godt sted, hvor du kan danse og nyde lige netop din yndlingsmusikgenre. Der er mange dygtige musikere i Chiang Mai, og livemusik er overalt. God musik, søde folk og en god stemning samt helt fantastiske øl er altså på programmet på en bytur i Chiang Mai.

Shopping

Shopping er der også rig mulighed for. Night Marked er spændende og en hyggelig oplevelse i sig selv, vil man have mere seriøs shopping med ægte mærkevarer, prøverum og rulletrapper, så er eksempelvis Huaykaew Shopping Center eller Central Airport Plaza gode shoppingcentre. Er du på shopping i Huaykaew Shopping Center, skal du prøve at gå ud af bagindgangen i kælderetagen, her vil du møde små hyggelige gadekøkkener, en helt speciel atmosfære, stilhed fra centrets larm og stress, et sted hvor du kan tage et pusterum og nyde en lille Khao Pad eller Tom Yam.

Vil du have god mad på ferien? Så er Thailand den rette destination!

Nu vi er ved mad, kan man ikke komme uden om at nævne, at Thailands køkken er helt fantastisk. Friske og lækre råvarer, en udsøgt smag og spændende sammensætninger er nøgleordene for gastronomien i Thailand. Der er ingen grund til at være bange for gadekøkkener i Chiang Mai, glæd dig over du kan se hvor og hvordan maden bliver tilberedt, brug din sunde fornuft, vælg et sted der ser lækkert ud, og hvor der er masser af friske råvarer, og nyd så ellers bare den fantastiske smag der er i den Thailandske mad.

 

Baggrund

Elsker at skrive artikler som folk kan bruge til noget.

Tags: Chiang mai, Chiangmai, Thailand, Ferie, paradis

Referer denne artikel:

APA style: 123artikler (21 Jun 2011). Storbyferie i Chiang Mai, Thailand fra Samling af fag-artikler. Fundet 17 Jan 2019, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/storbyferie-i-chiang-mai-thailand-177/

Harvard style: 123artikler (2011) Storbyferie i Chiang Mai, Thailand [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/storbyferie-i-chiang-mai-thailand-177/ Accessed 17 Jan 2019

MLA style: 123artikler. "Storbyferie i Chiang Mai, Thailand" Samling af fag-artikler 21 Jun 2011. far-artikler.dk. 17 Jan 2019. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/storbyferie-i-chiang-mai-thailand-177/>